Idag var den afgørende tur til intranettets land. De skulle klargøre alt, de havde fundet ud af på hele lejrturen, og sætte det sammen, så Bjørnen Bjarne kunne få en god godnathistorie at læse i weekenden.

Det var noget af en opgave, og Lea var ved at gå ud af sit gode skind pga. stress. Hannah kunne heller ikke klare presset, og råbte og skyndte på de andre… “se nu at blive færdig med det der…. kom nu igang Morten…. Lea, du skriver forkert hele tiden… Lise, hold nu op med det hylen!”. Hun var jo nærmest rødglødende… Gad vide om det røde hår smitter af?!

De knoklede, sled og stred. De var næsten færdige, men den smule der manglede, måtte nu vente til imorgen, de var alt for trætte. Lea var igen faldet i søvn, denne gang med en gulerod i munden. “Adddd, hun savler… se!” sagde Morten. De grinede lidt af Lea, lagde hende i køjen, og gik til ro.

Morten var rigtig glad idag, han var snart færdig med prototypen, han sad og nynnede en lille sang for sig selv “tra la lu la lej…..”

Lea og Hannah rettede og rettede og rettede. “TIDSREGULERING!!!” råbte Lea igen…. Det var da vist ved at slå klik for hende! Det var lige før de troede, at rapporten var færdig men…… nej! Der var lang vej endnu. Lea sukkede, hun var træt. Hun var stået tidligt op idag, fordi julealfen Rikki havde spøgt i hendes drømme, med ord som “respondenterne”.

“TIDSREGULERING!!!” råbte Lea igen, ”Ej nu må det altså være nok!” sagde Hannah “Du er da vist gået i hak Lea. Du må hellere gå kantinen og få dig noget mad”. Lise fulgte med Lea for en sikkerheds skyld. Det blev det ikke bedre af, i kantinen virkede dankort automaten ikke, så Lise og Lea var tæt på ikke at få noget mad, men heldigvis kom julealfen Rikki forbi med tarteletter, som han sådan elskede. Så blev der holdt æde og bøvse konkurrence til den store guldmedalje, Lea blev stormester, og det pyntede lidt på humøret. Bjørnen Bjarne var ikke til den slags opførsel, så han tog sin gode pels og gik! “Nå, der er nok nogen der ikke kan klare mosten hva’, tihi tihi” fniste Morten.

Kl. var mange, og det var på tide at gå til ro (Iiiii skovens dyyybe stilleeee roooo…). ”Leaaaaa, Leaaaaa!” hun var helt væk. Faldet i søvn over de sørgelige rester af tarteletterne. Det havde også været en meget lang dag. De havde alle arbejdet hårdt, og alle gik til køjs, med hver deres del af den resterende opgave.  

Puha sikke en dejlig start på dagen. Vores leg med Bjørnen Bjarne gik rigtig fint synes vi. Nu var vi klar til dagens kamp om intranettet. Vi fik lige snakket igennem, hvad vi efterhånden manglede og rettede lidt hist og her. Men hov… tiden var jo gået så hurtigt, at vi næsten glemte, at det var frokost tid!

Lea havde pakket en madkurv, og der var næsten mad til hele skolen. Der var bananer, der var æbler, der var leverpostejsmadder, der var flutes…….. og CHOKOLADE uhmmmmm! ”Den ene banan kan jeg gemme til Peter, hvis nu han skulle blive sulten senere” sagde Lea, hun er nu så betænksom.

Morten havde igen siddet lidt for sig selv, men han så ikke så mut ud længere, og pludselig råbte han “FÆRDIIIIIIG!”, forsiden til vores prototype var helt færdig, og han viste den stolt til os andre. “Nøj hvor er den flot Morten, du er altså bare så dygtig” sagde Hannah rosende til Morten.

Lise og Lea fik fulgt op på nogle rettelser, på vores personaer og hvad vi ellers mangler. Morten fortsatte i sin egen lille verden efter sit lille “udbrud”, og var vist kommet i tanke om, hvor meget han savnede sin afdøde barndomsven, hamsteren Gunnar… Stakkels Morten! Hannah tog hjem, hun havde ondt i ørerne efter vores lille jam med Bjørnen Bjarne, men hun lovede, at være klar til imorgen, hvor hun også ville have noget færdig til rapporten.

“Morten vil vist ikke lege med os piger” sagde Lea, som meget gerne ville lege med Morten. Han havde igen sat sig for sig selv med sit æble ovre i hjørnet. Hannah satte sig til at lave noget analyse af vores prototype, som Morten næsten var ved at være færdig. Imens fik Lise og Lea skrevet et stykke tekst ud fra de spørgeskemaer, som vi har sendt ud til organisationer og virksomheder.

Lea fik peget fingre af gruppe 1′s SWOT-analyse.   

Hannah og Lise savnede gruppe seks og Morten savnede bare sin mormor.        

Som skinner ned på bellis og viol

og ned på Jens og Karl, de frække fyre,

der står og tisser på en tissemyre…..

I dag var Morten i lidt bedre humør, det var ikke så svært at fornemme, da han vækkede de andre med sin søde og bløde stemme. Julealfen Rikki stod i døren og nød også den lille sang, da Morten var færdig smuttede Julealfen Rikki igen ned til de andre nisser på lærerværelset, men han efterlod sig en lille kurv. Hannah råbte: “Se hvad jeg har fundt” og pegede på den pileflettede kurv. “Neeej, er det rundstykker til os” spurgte Lea, som var ved at være sulten. Da der intet svar kom, begyndte de at spise dem. ”Hey hvor er Lise?” spurgte Morten. Hende havde de ikke set siden i går, hvor hun gik på toilet. Lea gik ind på toilettet for at se om hun var der. Hun kom styrtende tilbage og råbte, at de andre to skulle komme med og se. Der stod Lise med tyggegymmi i hårdet, som også havde sat sig fast på toilstbrættet. “Har du stået sådan der lige siden i går?” spurgte Morten. For at få Lise fri fra toiletbrættet, blev de nødt til at klippe noget af Lises pandehård af med en rusten og sløv køkkensaks. 

Selvom Morten havde fået det lidt bedre, valgt han dog igen at sætte dig lidt for sig selv ovre i et hjørne. “Ihhh, hvor han knokler med den prototype” sagde Hannah, som selv var ved at kæmpe en stor kamp med intranettets historie. Hun havde endvidere fået lavet SWOT-analysen i går, da hun lå og hyggede sig med et snobrød oppe i sin køjeseng. Da de var i tvivl om, hvordan ATS definerer deres intranet, fik Lise sig en snak med Kagekonen Nina. Pludselig udbrød Morten ovre fra hjørnet: “Hvaaa, laver Lea ingenting eller hva?” Lise svarede med det samme: “Nej ikke så meget, men hun har overblikket og tilføjer mangler og fejl, i det vi har lavet indtil nu. Det gør at vores rapport bliver sammenhængende, og det skal den jo være.”    

Morten sad igen lidt i sin egen verden, denne gang savnede han sin far. For at få tankerne lidt på afstand arbejdede han videre på vores prototype af intranettet, som laves i photoshop. Lise og Lea fik færdiggjort analysedelen og begyndte på en afgrænsning og metode beskrivelse. Det var en meget svær opgave, så de blev nødt til at ændre lidt i problemformuleringen. Hannah var så glad for beskeden hun fandt i går i flasken ude i skoven, at hun var løbet der ud igen for at finde Bjørnen Bjarne.

Hun kom grædende tilbage og Lise spurgte: “Jamen Hannah hvad er der sket?” Hannah tog bukserne af, som iøvrigt var skrumpet i vask….. Men her viste hun os sit venstre ben. Det var helt hævet og blåt. Lea spurgte: “hvordan har du gjort det?” Hannah forklarede hvordan et kæmpe træ sparkede hende over benet. Vi trøstede hende og lovede, at vi i aften skulle lave snobrød over bål – for det var Hannahs ynglingslejrskolebeskæftigelse. Hun var en haj til at snitte snobrødspinde. Hannah viste os ulemper og fordele ved ATS’ nuværende intranet, endvidere havde hun sat sig ind i intranettets historie.

Morten livede op sidst på dagen, det var heldigt for vi skulle på skattejagt. Vi fandt skatten, som var en pose slik. Julealfen Rikki kom frem og sagde, at vi skulle huske at børste vores tænder grundigt, ellers ville tandfeen Jonna ikke blive glade for vores mælketænder, nå vi en gang taber dem, da dette ikke vil stå i god farvekontrast til munden. Da det blev mørkt lavede vi bål og Hannah snittede 31 snobrødspinde. Lea sagde:”Stop Hannah så mange snobrødspinde får vi ikke brug for.”, men hun var slet ikke til at stoppe, da hun først var gået i gang. Lige inden vi gik i seng sagde Lise til Lea og Morten: “Hannah spiste 17 snobrød, det er altså mange…”

“Hov, hvad med i morgen?” spurgte Lea de 3 andre, “kan Hannah så slet ikke komme med hen til Bjørnen Bjarne…?”
“Nej, det ser desværre ik ud til det” sagde Morten og Lise. Hannah begyndte og græde og løb ud i skoven…

Ude i skoven fandt Hannah noget på jorden…

Det var en flaske med noget indeni…

 ________________________
Kære Hannah

“Oh It’s nice to be in the forrest!”
- Jeg er ked af, at jeg fik dig til og græde. Du er selvfølgelig også velkommen hos mig i morgen. Jeg havde vidst bare svedt helt ud, at du ikke kunne komme kl. 9, så derfor vil jeg høre om I var interesseret i og komme Torsdag kl. 12.30 – 13.30 hos mig.

Ps. Jeg har boller og kakao.

Med brummende hilsner

Jeres ven,
Bjørnen Bjarne
 ________________________

Hannah smilte igen, og uden fuglene kunne synge færdigt, var hun spurtet tilbage til de andre og fortalt den gode nyhed.